Nyt fra tur-udvalget – Maj 2014

Written on maj 18, 2014 at 17:47, by Categories: Indlæg

Hermed et lille nyhedsbrev fra Turudvalget – maj 2014

Vi havde den første tur i Tisvilde Hegn den 5. april, med start fra P-pladsen ved Bækkebro og opsamling ved ”Runde Elle”.

Vi var 15 friske ryttere som red ud over Melby Lejren i et perfekt ridevejr, og med pause undervejs. Vi fik sat orden på tempoet, efter vi i det første sandbælte, havde nogle heste som var rigeligt friske, og galoperede af sted. Det blev en fin tur i god stemning.

Den 11. maj gik turen gå til Hedeland, desværre med et beskedent antal deltagere. Men vi der var kommet, fik en dejlig tur. Området er væsentlig anderledes end Tisvilde Hegn og derfor syntes vi også det er sjovt som afveksling at komme udenfor kommunegrænsen.   På Hedeland er der 40 km rigtig gode ridestier.

Da vi var ved at sadle op, kom en bil med hestetrailer, det viste sig, at være 2 ryttere fra klubben Geysir som holder til ved Lejre. De ville gerne have lov til at hægte sig på os rundt i Hedeland – vældig hyggeligt.  Det bedste var, at de lovede, de gerne ville guide os en tur i Ledreborgs Skove. Og omvendt har vi lovet, en guide en tur i Tisvilde Hegn.

Vi fik udvekslet kontakt oplysninger og går i gang med at planlægge en tur til Ledreborg, hvor skoven er privat – det koster kr. 60,00 for et dagskort.  Flere oplysninger følger, når vi ved mere.

Til jer der læser dette, kan vi bare opfordre til at bakke op om de ture der bliver arrangeret – det er sjovt og hyggeligt – især når vi er mange !

Vi glæder os til at se jer på de kommende to ture – morgentur, pinse morgen, den 9. juni med morgenbrød og kaffe. – og den 31. august en guidet tur i Gribskov.

Venlig Hilsen

Turudvalget