Så starter en ny år med et nyt stævneudvalg, Jakob Damkjær har overtaget tøjlerne og jeg ønsker ham al held og lykke med opgaven. Frygt ikke kære ryttere, Jakob har stor erfaring omkring stævner, rigtig godt oplært af sin far Thomas, som jeg også blev inspireret af og lærte rigtig meget af. Jeg vil gerne opfordre vores medlemmer i klubben til at bakke op omkring stævneudvalget og meld jer og jeres familier til at blive hjælper til vores stævner, det er sjovt og hyggeligt at deltage og i vil opdage den hygge og glæde, det er at gøre noget for andre, med samme interesse nemlig den hest vi alle er imponeret af.
Jeg vil samtidig sige tak til Hannah og Jette for et godt og sjovt samarbejde og tak for en effektivitet helt i top i vores nu afgåedeudvalg (heldigvis fortsætter Hannah, hun er super dygtig, klog og omhyggelig) den partner der er guld i et hvert udvalg.
Jeg vil også takke den hjælperskare der trofast har hjulpet mig i alle årene, her tænker jeg især på Teamet i cafeteria, en Linda og Lizette som har formået at samle gode folk omkring sig og har forkælet tilskuer og ryttere med et flot udvalg af mad og søde sager. De stævnepladser jeg har besøgt, kunne lære noget hos os.
Hermed takker jeg af og siger Godt nytår til alle –MEN husk nu meld jer som Hjælpere hos Jakob eller Hannah – det er sjovt og hvis i ikke er der tja så kan det ikke fortsætte, i er vigtige.
Ivar